Lidt om mig

Jeg har altid interesseret mig for mennesker og haft fokus på læring og muligheden for personlig udvikling. Gennem mit arbejdsliv har jeg haft fokus på disse emner. Først som sygeplejerske og siden i forskellige stillinger i den nordiske Life-Science branche. Den røde tråd i min karriere har altid været ledelse og personaleudvikling.
Jeg har uddannet mig kontinuerligt gennem årene og har brugt min læring og erfaringer både som coach, mentor og foredragsholder.
Selvom jeg stadig er glad for at kunne bruge dette i mit spændende arbejde, er tiden kommet, hvor jeg også gerne vil tilbyde mine kompetencer til dig, der gerne vil optimere dit første indtryk og er nysgerrig på din personlighedsprofil.
Min uddannelse
De sidste 20 år har jeg arbejdet med ledelse i forskellige Life-science virksomheder i Norden.
Jeg er uddannet sygeplejerske og har bl.a. arbejdet som afdelingssygeplejerske.
I 2019 afsluttede jeg min MBA fra Henley Business School. Den afsluttende opgave omhandlede det spændende emne Autentisk Ledelse.
Jeg er uddannet Enneagram Coach og har arbejdet med dette værktøj siden 2009.
Coaching kan bookes 1:1, hvor du og din specifikke situation er i fokus.
Er I en gruppe, der har lyst til at mødes, er dette også muligt. Se nærmere under hvert afsnit eller kontakt mig med jeres ide.